Erhvervsministeren var enig og hun satte Forbrugerstyrelsen på opgaven med at udtænke en lovændring, der skulle muliggøre den ønskede sikring af de rejsende. Lovforslaget blev sendt i høring i februar (se lovforslaget her), og indeholdt oprindelig et forslag om at dækningen var obligatorisk og skulle dække alle rejsende uanset deres formål med rejsen. Af uransagelige årsager indeholdt forslaget ikke en dækning af salg at indkvarteringsydelser alene, men til gengæld var billeje i udlandet omfattet af dækningen.

DRF afgav høringssvar (se her) men helt i stil med den adfærd, der senere er blevet til et varemærke for Forbrugerstyrelsens medarbejdere, blev der ikke vist forståelse for de af DRF fremførte problemer for branchen. Tværtimod ændrede styrelsen loven på opfordring fra bl.a. SAS således at dækningen kun skulle omfatte ferierejsende og kun i form af en tilvalgsmulighed.

Loven blev fremsat i Folketinget den 31. marts og blev efterfølgende behandlet i Erhvervsudvalget. SAS bakkede op omkring DRF’s synspunkter og fremsatte et ændringsforslag baseret på disse, herunder DRF’s forslag om at hente finansieringen af konkursdækningen via flyselskabernes betaling af startafgifter i danske lufthavne (se spørgsmålene til Erhvervsudvalget her og ministerens svar her.

På trods af at det dermed var en stærk branchekoalition, der fremsatte et brugbart og let kommunikerbart alternativt forslag, der samtidig vil sikre alle forbrugere beskyttelse, afviste Erhvervsudvalget i sin betænkning at ændre det oprindeligt fremsatte forslag. Loven blev derfor vedtaget stort set i den fremsatte form(se den endelige lovtekst her samt den senere vedtagne bekendtgørelse her.

Hen over sommeren blev der ført en række diskussioner med Forbrugerstyrelsen om hvordan den vedtagne lov skulle udmøntes. Der blev også, inden sommerferien, holdt møde med den ansvarlige kontorchef i styrelsen, og efterfølgende udvekslet en lang række breve om de mange problemstillinger ved den nye lovkonstruktion, som endnu ikke var afklaret (se lidt af korrespondancen her).

I sensommeren og begyndelsen af efteråret begyndte Forbrugerstyrelsen at udmønte en række nye krav til ”rejseudbyderne”, krav som ikke fremgik direkte af den nye lovtekst. En række af de nye krav, var allerede tidligere påpeget af DRF som væsentlige problemstillinger ved det mangelfulde lovforslag, hvilket man fra styrelsens side beklageligvis igen valgte at sidde overhørig

Frem for at ændre på loven, valgte man således fra styrelsens side at indfortolke en række forudsætninger i loven, som på ingen måde fremgik af denne for på denne måde, at undgå at skulle omskrive lovforslaget yderligere – et klassisk eksempel på lovsjusk. Det var bl.a. indfortolkningen af disse forudsætninger, der i sidste ende påførte rejsebureauerne en række byrdefulde krav, som efter DRF’s opfattelse er i strid med intentionerne bag loven.

Denne fremgangsmåde foranledigede, at DRF skrev direkte til Lene Espersen og fremlagde hovedproblemerne med den nye lov og Forbrugerstyrelsens ”kreative” fortolkninger af samme, hvilket på det tidspunkt tegnede til at gøre indførelsen af den nye lov til et rent mareridt for de danske rejsebureauer, se brevet til ministeren her.

Brevet til ministeren medførte desværre ikke andet end et møde med ministerens juridiske direktør og den politisk ansvarlige chef fra Forbrugerstyrelsen. På dette møde blev der gjort opmærksom på, at man ikke kunne lovgive som foreslået af DRF – altså forslaget om at indføre en startafgift således, at alle flyselskaber blev forpligtet og alle rejsende dækket. Efter DRF’s opfattelse er der tale om en politisk beslutning, idet der for DRF at se ikke er noget til hinder for at lovgive på denne måde, hvilket tidligere er set anvendt, da der fandtes en passagerafgift for afrejser fra danske lufthavne.

På baggrund af dette møde, var det efterhånden tydeligt at konstatere, at man ikke i ministeriet havde intentioner om at ændre på noget som helst eller for den sags skyld lytte til de problemer, man påførte branchen ved denne hovsaløsning. Formålet var ifølge ministeriet stadig opnået – en bedre beskyttelse af forbrugeren – nu var det bare rejsebureauerne i stedet for flyselskaberne, der skulle betale.

DRF indgik herefter samarbejde med et rådgivningsfirma, der skulle hjælpe med at skabe gehør på den politiske front og i medierne. DRF skar, i samråd med dette firma, alle problemstillingerne ind til to overordnede problemstillinger, som der blev udarbejdet separate positionspapirer omkring – disse kan findes her.

I første omgang blev der afholdt møder med de politiske rådgivere for de politiske partier og efterfølgende med de respektive erhvervspolitiske ordførere for at forklare dem problematikken. I første omgang med VKO og herefter oppositionen ud fra den betragtning, at det ville være mest fordelagtigt at få lukket sagen internt i VKO.  Det var indtrykket ved tilbagemeldingerne, at der var forståelse for udfordringerne og uhensigtsmæssighederne i den drejning, som processen havde taget, og at man gerne ville kigge på nærmere på det.

Det lykkedes at få DF’s Colette Brix til at stille nogle kritiske spørgsmål til ministeren (Se spørgsmål og svar her). Håbet var, at spørgsmålene ville få ministeren til at tænke sig om en ekstra gang, når nu der blev stillet spørgsmålstegn fra regeringens eget støtteparti. Som det fremgår af svarene, kan de desværre ikke bruges til meget, idet der stort set ikke svares på noget af det, der anmodes om. Efterfølgende har DRF ligeledes været i kontakt med oppositionen, uden at denne har haft held til at ændre på ministerens holdning.

Det skal understreges, at det oprindelige lovforslag blev vedtaget med stort flertal i Folketinget, hvilket ministeren også har understreget gentagne gange på det sidste i medierne, men problemet er jo ikke selve loven, men derimod den efterfølgende fortolkning af de problemstillinger, der ikke er taget stilling til i lovforslaget til trods for, at DRF har påpeget visse af dem allerede, inden lovprocessen for alvor blev påbegyndt i løbet af sidste efterår. Samtlige politikere, vi har talt med, har stået uforstående, når vi har forklaret, hvad konsekvensen af loven bliver efter at være blevet underlagt ministeriets kreative fortolkninger.

Dertil kommer, at der stadig i skrivende stund består en række uklarheder om, hvordan loven skal forvaltes og fortolkes her mindre end 3 uger, før den træder i kraft. Ministeren har stadig ikke formået at svare uddybende på, hvorfor man fra hendes ministeriums side - via mere eller mindre valide fortolkninger af bekendtgørelsen - ønsker at gøre rejsebureauerne ansvarlige for at sikre, at forbrugerne får deres penge refunderet i tilfælde af et flyselskabs konkurs.

Burde det ikke være flyselskabet selv, der har dette ansvar?

Ministeren har for det første på imponerende vis formået at undlade at forholde sig til de reelle problemstillinger, der gennem det seneste år er påpeget af branchen. For det andet løber hun fra egne løfter om, at ændringen ikke vil få nævneværdig indflydelse på rejsebranchen. Endelig synes det ikke at påvirke ministeren, at både regeringens støtteparti samt oppositionen - parter, der alle har været med til at vedtage det oprindelige lovforslag – stiller spørgsmålstegn ved, om forslagets nuværende udformning er i overensstemmelse med intentionerne.

Det er efter DRF’s opfattelse ganske enkelt en helt uacceptabel, unaturlig og arrogant adfærd fra ministerens side. En adfærd DRF havde set frem til at få en forklaring på i dag i TV2 Finans, hvor sagen bliver bragt op, men hvor ministeren netop i skrivende stund har meldt afbud til, da hun pludselig ikke længere ønskede at kommentere herpå………årsagen til en sådan kovending kan man kun gisne om.

DRF er nu i gang med sidste punkt i strategien – eftersom det ikke er lykkes at få ministeren i tale eller til at rokke sig hverken via politiske med -og modspillere. Denne del består ganske enkelt i at skabe mest mulig opmærksomhed på problemstillingen i medierne.

Vores mediestrategi blev iværksat for små 2 uger siden og er også årsagen til, at vi har været meget lidt meddelsomme udadtil omkring vores arbejde, da vi som allerede nævnt havde håbet på en mindelig løsning indenfor regeringens egne rammer. Klik her for at se et par af de artikler, der har været bragt.

Husk i øvrigt at se TV2 Finans, hvor sagen ligeledes bringes i dag, men nu uden ministerens deltagelse beklageligvis

For yderligere spørgsmål omkring processen, kan du tage fat i Lars Thykier eller Jakob Hahn, der har forestået arbejdet omkring denne til tider absurde politiske proces.