Folketingets Erhvervsudvalg                                                                 Danmarks Rejsebureau Forening

Folketinget, Christiansborg                                                                          Vesterbrogade 12, 5. th.

1240 København K                                                                                     1620 København V

 

                                                                                                                Telefon 35 35 66 11

                                                                                                                Telefax 35 35 88 59

 

                                                                                                                E-mail: drf@travelassoc.dk

                                                                                                                Web: www.travelassoc.dk

 

 

     

                                                                                                                København den 10. juni 2009

 

 

 

Til Folketingets Erhvervsudvalg og stedfortrædere,

Danmarks Rejsebureau Forening anmoder hermed om et foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg med henblik på at fremføre vores holdninger og synspunkter på de danske visumregler og administrationen af disse i forhold til at skabe vækst i turisterhvervet.

Turisme er et globalt erhverv med et stort vækstpotentiale. Og det er naturligvis i første række erhvervets eget ansvar at sikre sig de ønskede markedsandele. Men lige som ved andre globale erhverv, der er baseret på eksport, stiller det i høj grad også krav til rammevilkårene for turisterhvervet. Rammevilkårene kan være med til at skabe et løft i værdiskabelsen i turisterhvervet. Det gør de ikke i dag, hvor de rammevilkår, der væsentligt påvirker erhvervet, er tænkt ud fra andre hensyn. Her tænkes der først og fremmest på visumreglerne, da det er den grundlæggende forudsætning for, om turisterne kan komme til Danmark eller ej. I dag påvirkes turisterhvervet negativt af de restriktive visumregler, da det besværliggør erhvervets markedsadgang.

Den restriktive visumpolitik har været stærkt medvirkende til, at Danmark de seneste 10 år på turismeområdet ikke har fået del i den vækst, som kendertegner resten af Europa. Med enkelte undtagelser har turismen herhjemme været præget af stagnation, mens vore nabolande år efter år har kunnet notere høje vækstrater. Eksempelvis steg de udenlandske overnatninger i eurolandene i perioden 1998-2006 med 42 pct., mens de i Danmark faldt med 12 pct. (Danske Regioner: "Danmarks Nye Turisme - Oplæg til vækststrategi for dansk turisme", 2008:21). Danmark mister således markedsandele og vinder ikke nye markeder i samme omfang som andre lande. Denne udvikling er hverken holdbar for turisterhvervet eller det danske samfund som helhed. Derfor er det af afgørende betydning, at vi får ændret visumpolitikken i en så vid udstrækning, at den ikke fortsætter med at hindre vækst i turisterhvervet. 

Tabt indtjening grundet den nuværende praksis for turistvisum
Den væsentligste barriere for at tiltrække udlændinge til Danmark er den såkaldte ”landegruppeinddeling”, hvorefter der tildeles visum til ansøgere med udgangspunkt i det land, de er statsborgere. Dette er problematisk hvis man er borger i et land, hvis statsborgere af Udlændingeservice vurderes at udgøre en flygtninge- eller indvandringsrisiko. At landgruppeinddelingen finder anvendelse i turistansøgninger er en hæmsko for at skabe vækst i dansk turisme og i forhold til at realisere det store potentiale, der ligger i at få turister fra lande med nye store vækstøkonomier som eksempelvis Rusland, Kina, Indien og Ukraine.

De restriktioner på adgangen til at besøge Danmark, som landegruppeinddelingen medfører, svarer til, at andre eksporterhverv blev begrænset i at handle med bestemte lande. Det vil naturligt nok betyde, at kunderne ville vælge andre leverandører på et relativt frit globalt marked. Dette gør sig tilsvarende gældende for turisterhvervet, da konsekvensen af en restriktiv visumpolitik ganske enkelt er, at ”kunderne”/turisterne vælger andre destinationer. Med andre ord; landegruppeinddelingen betyder ikke alene, at mange potentielle købekraftige turister afskæres muligheden for at komme til Danmark pga. deres statsborgerskab, men også at mange potentielle turister på forhånd undlader at ansøge om visum til Danmark pga. den restriktive visumpraksis.

Derfor udgør brugen af landegruppeinddelingen, som redskab i behandlingen af visumansøgninger, en væsentlig del af forklaringerne på, hvorfor Danmark mister markedsandele samt har fået en dårlig start på de nye vækstmarkeder sammenlignet med vores nordiske og europæiske nabolande.

Danske Regioner har i deres rapport ”Danmarks Nye Turisme – Oplæg til vækststrategi for dansk turisme” (2008:58) estimeret det tab i omsætning fra de udenlandske turister, som dansk turisme er gået glip af i 2006, såfremt udviklingen i de udenlandske overnatninger havde fulgt de vækstrater, som kendetegner vore nordiske og europæiske nabolande.

Alt efter hvilken vækstrate der sammenlignes med, estimeres Danmark i 2006 at have tabt mellem 2,5 – 13 mia. kr. i ekstra-omsætning i dansk turisme. Havde den danske udvikling i de udenlandske overnatninger fx fulgt den vækstrate, der i for perioden 1998-2006 kendetegner Sverige, ville dansk turisme alene i 2006 have kunnet generere en ekstra-omsætning på 8,0 mia. kr. Der er således tale om en estimeret tabt ekstra-omsætning på 8,0 mia. kr.

Efter turisterhvervets vurdering kan ovenstående estimerede årlige tab på flere milliarder i manglende turismeindtægter i høj grad henføres til den restriktive visumpolitik som Danmark praktiserer, selvom andre faktorer (rammevilkår som fx høj moms & afgifter) naturligvis også udgør en del af forklaringerne på den manglende turismeomsætning i Danmark.

Den førte visumpolitik påvirker ikke alene turisterhvervets egen beskæftigelse og værdiskabelse, men også resten af det danske erhvervsliv. Turisterhvervets økonomiske betydning for Danmark er langt større end erhvervet selv. Dels giver aktiviteter inden for turisterhvervet positive efterdønninger i resten af erhvervslivet, fordi erhvervet trækker ekstra penge ind i økonomien. Og dels fordi udenlandske turisters forbrug i andre sektorer er lige så stort som forbruget i selve turisterhvervet. De udenlandske turister bruger således lige så mange penge i bl.a. supermarkeder og tøjbutikker, som de bruger på at overnatte, spise på restaurant og på forlystelser i Danmark.

Hvilken turistvisumpolitik kan få flere gode turister til Danmark?
Der er derfor et stort behov for, at der fra politisk side klarlægges og tages stilling til, hvordan de danske visumregler som rammevilkår kan ændres, således at visumpraksisen ikke hindrer en positiv turismeudvikling.

Det er DRF’s vurdering, at der kræves en langt mere lempelig visumpraksis på turistområdet, der dels gør det lettere at opnå visum og dels medvirker til at markedsføre Danmark som et åbent og gæstfrit land, hvis Danmark i fremtiden skal kunne tiltrække og få flere gode turister til Danmark.

Dette kan kun ske ved, at der først og fremmest foretages en grundlæggende ændring i ministeriets årlige notat om visumpraksis, således at denne ikke som nu baseres på den generelle landegruppeinddeling, men derimod fremover baseres på et skønsprincip i forhold til den enkelte visumansøger. Et skøn som i vid udstrækning bør foretages af de enkelte ambassader og generalkonsulater. Behandlingen og vurderingen af en ansøgning bør således tage udgangspunkt i de individuelle karakteristika ved visumansøgeren, og ikke hvilket statsborgerskab den pågældende ansøger har.

Foruden en afskaffelse af landegruppeinddelingen vil en mere smidig og effektiv behandling af visumansøgninger kunne fremme turismen til Danmark. En lempeligere visumpolitik skal gå hånd i hånd med en tilrettet visumadministration, hvis målet med en lempeligere visumpolitik skal opnås.

I dag må det konstateres, at der ikke er afsat tilstrækkelige ressourcer af til visumadministrationen, da behandlingen af visumansøgningerne på flere ambassader/repræsentationer kan tage op til 2 måneder før visumansøgeren har sit visum. Det er uhensigtsmæssigt, da dette er medvirkende til at afholde potentielle turister i at komme til Danmark. Det styrker og fastholder simpelthen omverdenens opfattelse af Danmark som et land, hvor man ikke er velkommen.

Desuden stilles der helt urimelige krav til dokumentation sammenlignet med, hvad andre EU-lande, som vi normalt sammenligner os med, stiller i forbindelse med en visumansøgning.  Som det fx fremgår på ambassadens hjemmeside i Moskva kræves det bl.a. for at få udstedt et ”Tourist visa to Denmark”: ”Verification from the employer with company details verified by a stamp and signature of an executive officer. It should include the following information: date of employment; position; period of holidays; guarantee that the applicant may return to the position”. Disse krav er med til at gøre behandlingen af visumansøgningerne til Danmark administrativ tung og ufleksibel. Og er med til, at mange turister og forretningsfolk på forhånd opgiver at komme til Danmark, når de finder ud af, hvor omstændig proceduren for erhvervelse af visum til Danmark er.

Hvis flere turister skal kunne komme til Danmark, er det en fundamental forudsætning, at de gives uproblematisk adgang til Danmark i form af lempeligere visumregler, samt at visumadministrationen geares til at håndtere visumansøgningerne indenfor en rimelig og anstændig tid. Vi skal se med friske og meget mindre restriktive og fordomsfulde øjne på, hvad der kræves for at få et turistvisum til Danmark. For det er det, der skal til, hvis dansk turisme skal fremmes og nyde samme vækstrater som vore nabolande oplever i disse år.

Med andre ord; Danmarks fremtidige visumpolitik og administrationen af denne skal være karakteriseret ved ikke at sætte unødige barrierer, der medfører, at mange potentielle turister afskæres fra at komme til Danmark alene pga. deres statsborgerskab eller grundet en helt urimelig visumbehandlingstid. Det er afgørende, at visumreglerne som et fundamentalt rammevilkår for turisterhvervet ændres, hvis Danmark skal vinde terræn i en skærpet global konkurrence. Turisterhvervets konkurrenceevne skal forbedres, hvis vi vil have andel i den internationale vækst. Som globalt erhverv forudsætter det, at erhvervet har de rigtige rammevilkår. Sammen med en målrettet turistfremmeindsats kan rammevilkårene være med til at skabe et løft i værdiskabelsen i turisterhvervet.

Det er i høj grad turisterhvervet, der skaber rammerne for, at turisterne har lyst til at komme, men det er politikerne der kan skabe de rammevilkår, der gør det muligt, for erhvervet at få turisterne til Danmark. Det er derfor vigtigt, at den nuværende visumpolitik lempes og smidiggøres, således den ikke fortsat sætter unødige barrierer for at omverdenen kommer til os og dermed skabes der betydelige vækstmuligheder for turisme i Danmark. Det er den eneste måde, der kan sikre en sammenhængende visum- og erhvervspolitik på turismeområdet, hvor administrationen af turistvisum og væksten i turisme ikke er hinandens modpoler.

På baggrund af ovenstående skitserede problemstillinger, håber vi, at få mulighed for et foretræde for udvalget, hvor vi kan uddybe, hvordan ændringer af den nuværende visumpolitik, som en af de vigtigste rammebetingelser for turisterhvervet, kan medvirke til, at turisterhvervet i endnu højere grad end nu kan bidrage til øget værdiskabelse, vækst og beskæftigelse i Danmark.

 

 

                                                                                                  Vedlagt: Ændringsforslag til visumpraksis