Folketingets Erhvervsudvalg                                                            Danmarks Rejsebureau Forening

Folketinget, Christiansborg                                                                     Vesterbrogade 12, 5. th.

1240 København K                                                                                1620 København V

 

                                                                                                           Telefon 35 35 66 11

                                                                                                           Telefax 35 35 88 59

 

                                                                                                           E-mail: drf@travelassoc.dk

                                                                                                           Web: www.travelassoc.dk

 

 

København den 29. april 2009

 

Vedr. L180. Forslag til ændring af en lov om ændring af en lov om en Rejsegarantifond og lov om finansiel virksomhed

Til Folketingets Erhvervsudvalg og stedfortrædere,

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) har med forundring kunnet konstatere, at det fremsatte ændringsforslag til lov om en Rejsegarantifond (”Rejsegarantifondsloven”) i forhold til de diskussioner der har været om en denne lovændring, er ganske anderledes i sin udformning, end det lovforslag der blev sendt i høring i februar 2009. Dette burde efter DRF’s opfattelse have medført, at lovforslaget i sin nye form blev sendt i fornyet høring, da det ikke er acceptabelt at et lovforslag fremsættes i Folketinget uden en forudgående mulighed for de involverede parter til at kommentere indholdet.

DRF har følgende kommentarer til udformningen af det lovforslag om en Rejsegarantifond, der fremsattes i Folketinget fredag den 17. April 2009:

1. Frivillig tegning af flykonkursforsikring
Lovforslaget er nu udformet således, at tegningen af en flyrejseforsikring skal være et frivilligt tilvalg for den enkelte rejsende, som også kun skal dække ferierejsende med fly. En frivillig ordning er efter DRF’s opfattelse ikke anvendelig, da en sådan løsning dels vil være meget omkostningstung for branchen at indføre, da der jo skal investeres i bl.a. IT-udvikling som kan understøtte en tilvalgsforsikring, dels vil være en løsning som vil være meget svær at afgrænse til kun at dække ferierejser, da mange af de rejser med fly som danskere foretager jo er en blanding af ferie- og forretningsrejser. Desuden vil hele afrapporteringen til Rejsegarantifonden af rejser solgt med frivillig forsikringsdækning være meget byrdefuld for branchen, da det kræver gennemgang af de solgte (ferie-) rejser på individuelt niveau or at kunne konstatere, om der er tilkøbt konkursdækning eller ej.

DRF ønsker på den baggrund, således som det også er angivet i DRF’s tidligere afgivne høringssvar, i stedet indført en meget mere simpel forsikringsordning, som dækker alle købte flyrejser afgående fra en dansk lufthavn. Den ordning er foreslås skal pålægge ALLE flyselskaber der flyver passagerer ud af Danmark, at betale et mindre gebyr – formodentlig 5 - 10 Kroner pr. rejsende - via det lufthavnsafgiftssystem, der er allerede er etableret til betaling af skatter & afgifter. Den foreslåede gebyrordning vil medføre, at alle flyselskaber der flyver til Danmark vil være omfattet af en Rejsegaranti, og dermed altså også de flyselskaber, som i henhold til det foreliggende lovforslag ikke vil kunne omfattes af en frivillig garantiordning (det drejer sig eksempelvis om ”Ryanair”, som hverken er et flyselskab der er ”etableret i Danmark” eller sælges gennem danske rejsebureauer). Et gebyr opkrævet via lufthavnsafgifterne vil desuden have de fordele, at der bliver tale om en konkurrenceneutral forsikring (da alle flyselskaber jo skal betale det samme beløb for at være omfattet ordningen) og, at alle rejsende, uanset årsagen til deres rejse vil være omfattet af forsikringen, hvorved det undgås at der i hvert enkelt tilfælde skal afgøres om en flyrejse har haft et rekreativt eller forretningsmæssigt formål.

Med en obligatorisk ordning vil det desuden være let at kommunikere forsikringsdækningens omfang for køberne, d.v.s. forbrugere og virksomheder. En obligatorisk ordning har desuden den positive effekt, at det ikke bliver svært at kontrollere om alle (udenlandske) flyselskaber betaler det korrekte beløb ind til Rejsegarantifonden. For det beløb der indbetales svarer til flyselskabernes faktiske passagerantal, da alle flyselskaber jo betaler i henhold til det antal rejsende det rent faktisk har fløjet ud af Danmark. Sidst, men ikke mindst vil en obligatorisk ordning have den meget positive effekt, at der ikke skal investeres i nye opfølgningssystemer eller IT-udvikling, da håndtering af garantifondsbetalingen dermed varetages af de virksomheder køberne skal forsikres imod, nemlig flyselskaberne selv.

DRF er til orientering ikke bekendt med, at der findes nationale eller internationale (EU-) regler der begrænser mulighederne for, at en obligatorisk flykonkurs-forsikringsordning som ovenfor skitseret kan indføres.

Anbefaling: DRF må på det kraftigste opfordre til, at lovforslaget ændres således, at der blive tale om en obligatorisk konkursforsikring som gælder alle afrejsende flypassagerer fra Danmark og som betales via landingsafgiftssystemet.

 

Såfremt det besluttes, modsat det ovenfor under ”1” nævnte forslag, at gennemføre det fremsatte lovforslag i sin nuværende form, dvs. at muligheden for at til-/fravælge en konkursforsikring bibeholdes, er det af afgørende betydning, at der parallelt med forberedelserne til indførelse af de nye lovregler og gerne i regi af Rejsegarantifonden, udarbejdes en fælles ITplatform for hele branchen, på hvilken det vil være muligt at tilkøbe den konkurs forsikringsydelse, som den enkelte (ferie-)rejsende måtte ønske. En sådan platform bør også kunne linkes op direkte til de enkelte rejsearrangørers hjemmeside(r), og der bør også kunne registreres kundekøb på platformen der ikke er foretaget af kunden selv elektronisk, såfremt rejsearrangørerne ønsker at gøre dette direkte frem for at det skal gøres i en separat rapportering til Rejsegarantifonden.

Der er en lang række fordele ved en fælles løsning, herunder de sparede ITudviklingsomkostninger hos de enkelte rejsearrangører til et rapporteringssystem samt dertil hørende administrative systemer. Desuden vil den give udenlandske flyselskaber mulighed for, på en relativt let måde, også at tilbyde deres rejsende forsikringen, selv hvis selve flybillet-købet foregår via et udenlandsk flyselskabs hjemmeside.

Anbefaling: DRF må opfordre til, at hvis den frivillige konkursforsikringsordning i L 180 fastholdes, så skal der via Rejsegarantifonden ske en udvikling af en fælles IT-platform som kunder og branche kan anvende til køb, og indberetning, af solgte konkursforsikringer.

3. Enkeltydelser omfattet af lovforslaget
Lovgiver har, med det foreliggende lovforslag, øjensynlig kun ønsket at forholde sig delvist til en af de udløsende faktorer for at der overhovedet foreslås en ændring af Rejsegarantifondsloven, nemlig Sterling Airlines’ konkurs i oktober 2008, hvor der efterfølgende fremsattes krav fra en række sider om indførelse af en konkursforsikring for flybilletter. For behovet for udvidelse af dækningsområdet er jo meget større! Det forholder sig nemlig således, at forbrugernes og virksomhedernes køb af rejser igennem de seneste 10 år har ændret sig fra i en stor udstrækning at være ”Pakkerejser” (=salg af transportydelser samt – typisk – indkvarteringsydelser) til i højere grad at være enkeltydelser, som købes i flere separate transaktioner foretaget af den rejsende selv fx. i form af køb af flybilletter på en hjemmeside og køb af indkvartering over telefonen (hos en anden dansk udbyder) eller på en anden hjemmeside. Denne udvikling har medført, at fra at der typisk har været tale om en bred dækning af indkøbte (ferie-) rejser i tilfælde af en konkurs, er der nu tale om en lagt mindre omfattende dækning for forbrugeren hvis de selskaber der er købt (enkeltstående) rejseydelser hos, går konkurs.

Hvorfor lovgiver på denne baggrund har ønsket kun at udvide den nuværende pakkerejse dækning til alene at omfatte flybilletter købt alene og billeje købt alene, står hen i det uvisse, men den manglende konsekvens i lovforslaget er kilde til stærk frustration i rejsebranchen. For hvorfor skal billeje omfattes (der har ikke i mands minde været tale om en konkurs i et biludlejningsselskab som har medført tab for danske rejsende), når indkvarteringsydelser i udlandet solgt som enkeltydelse (hvor danske rejsende netop er blevet påført tab) IKKE er omfattet?

Det er ganske enkelt ikke logisk, at en meget stor del af de rejseprodukter der sælges enkeltvis hos danske rejsearrangører, nemlig indkvarteringsydelser (som bl.a. indgår som hovedelement i ”kør selv”-ferier), ikke skal være omfattet af lovændringen. Udviklingen indenfor salg af indkvarteringsprodukter er nemlig så positiv og forventes at fortsætte med at være det i de kommende år, at disse produkter skal omfattes af dækningen.

DRF er opmærksom på, at der planlægges nedsat en arbejdsgruppe der skal arbejde med en eventuel, yderligere udvidelse af lovens dækningsomfang, men mener ikke at der kan ventes på at spørgsmålet om inkludering af indkvarteringsydelser i dækningen afklares i arbejdsgruppen da problemet med den manglende dækning af indkvarteringsydelser allerede er blevet konkretiseret. Det skete blandt andet da rejsebureauet ”Øster Lindet Rejser” gik konkurs i september 2008. I den forbindelse mistede en del danskere deres forudbetalinger (over en halv million kroner) som følge af at der var tale om køb af rene indkvarteringsprodukter.

Anbefaling: DRF skal opfordre til, at køb af udenlandske indkvarteringsydelser inkluderes i Rejsegarantifondens dækningsomfang.

 

4. Sammensætning af Rejsegarantifondens kapitalberedskab og bestyrelse
Det skal indledningsvis bemærkes, at DRF har været repræsenteret i Rejsegarantifondens bestyrelse i mange år, og også fortsat vil være det når der i juni 2009 skal genudpeges en DRF-repræsentant til den nye Garantifondsbestyrelse for perioden frem til den nye lovs vedtagelse. DRF og dets medlemmer har haft megen gavn af denne repræsentation i Rejsegarantifondens bestyrelse og ønsker naturligvis at den fortsætter.

Fondsopbygning: DRF forudsætter, at Rejsegarantifonden indrettes som to separate fonde, en fond der dækker konkurser hos Pakkerejsearrangører, og en fond der dækker konkurser for udbydere af enkeltydelser. Kun derved sikres det, at penge indbetalt af pakkerejsearrangørerne, kun anvendes til at dække tab på konkurser indenfor dette segment, og at de nye udbydere af enkeltprodukter – primært flyselskaberne – må og skal selv opbygge deres eget kapitalberedskab til brug for dækning af konkurser indenfor dette område.

Bestyrelsens sammensætning: Lovforslaget lægger op til, at den kommende bestyrelse for Rejsegarantifonden skal bestå af 7 medlemmer, heraf 3 fra rejsebureauer og flyselskaber. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er den bedste løsning at fastholde at der findes en bestyrelse som behandler såvel flyselskaberne som rejsebureauernes forhold? DRF er af den opfattelse, at der i Rejsegarantifondens nuværende diskussioner om rejsebureauernes økonomiske forhold (der behandles i dag i bestyrelsen bl.a. økonomiske spørgsmål om næsten 600 danske rejsearrangører) omtales forhold der alene bør behandles i et forum der består af rejsebranchens egne repræsentanter samt forbrugerrepræsentanter, mens rejsebranchens leverandører, i denne sammenhæng hhv. biludlejningsselskaber og flyselskaber, ikke skal sidde med ved samme bord som rejsebureauerne og sagsbehandle når et eller flere rejsebureauers økonomiske forhold skal vurderes.

Der er desuden den store svaghed i forhold til at få udpeget de rette repræsentanter til bestyrelsen, at mens rejsebureaubranchen har to etablerede brancheforeninger til at repræsentere sig, har flybranchen kun en løs og ikke bindende informationsudvikling i den ”flyselskabsklub” der kaldes ”BARD” (Board of Airline Representatives in Denmark”) og biludlejningsbranchen står i en tilsvarende svag situation. Det vil derfor efter DRFs vurdering være meget svært at finde de rette repræsentanter der i bred forstand kan tegne hhv. bil udlejerne og flyselskaberne i Rejsegarantifondens bestyrelse.

Anbefaling: Oprettelse af garantifonde: DRF foreslår, at der oprettes to separate garantifonde, en der alene vedrører pakkerejseprodukter, og en der alene vedrører salg af enkelt rejseydelser. Bestyrelsesstruktur: Der fastlægges en bestyrelsesstruktur der sikrer, at rejsebureauernes forhold alene behandles af repræsentanter der er udvalgt af rejsebureaubranchen selv samt af de udpegede forbrugerrepræsentanter, og at der findes en anvendelig løsning på, hvilke repræsentanter der skal behandle de økonomiske forhold for flyselskaber og biludlejere. Bestyrelsen kan enten bestå af to helt separate bestyrelser hver på 5 personer. Den ene bestyrelse skal behandle rejsearrangørernes forhold og den anden bestyrelse behandler forholdene for udbydere af enkeltprodukter. Alternativt kan der, hvis der alene ønskes at der kun etableres én bestyrelse på i alt 9 personer, at der under bestyrelsen etableres to forretningsudvalg (á 5 personer) hvor det ene udvalg behandler udelukkende forhold vedr. rejsearrangører, mens det andet udvalg behandler forhold vedr. udbydere af enkeltprodukter. Kun ved en etablering af vandtætte ”skot” mellem de to typer produktområder kan det nemlig sikres, at sker en kvalificeret og fortrolig behandling af udbyderne i de to produktområder.

Anmodning for foretræde for Erhvervsudvalget
DRF skal afslutningsvis anmode om foretræde for Erhvervsudvalget for at fremføre sine synspunkter på lovforslaget.

Med venlig hilsen